Press "Enter" to skip to content

Gør din flytteproces til en leg

0

Har du som et nytårsforsæt valgt at starte dit nye år ved at købe en ny bolig? For mange er dette en god måde at skyde et nyt år i gang på trods af, at det kan virke en smule uoverskueligt at skulle igangsætte flytteprocessen, når tømmermændene stadig sidder i kroppen. En flytteproces er dog, hvad man gør den til, hvorfor det ikke behøves at være noget, man ser som helt vildt besværligt. Vi vil nedenstående gennemgå, hvordan du bedst muligt kan få det meste ud af din flytning og gøre det til en stund, som du vil se tilbage på med et smil på læben.

 

Få den rette hjælp

Hvad end du har købt en mindre lejebolig i Aarhus eller en større villa i Nordsjælland, er det helt udelukket at skulle stå med flytningen på ene hånd, hvorfor det handler om at kontakte nogle, der kan hjælpe en på vej. Disse personer er i den grad med til at forme, hvordan stemningen bliver, hvilket er grunden til, at man helst skal vælge nogle, som kan påvirke den positivt. Venner og familie er essentielle at søge hjælp hos, eftersom disse kan være med til at gøre det til en hyggelig affære. Dette kan de af flere årsager. For det første kan det at finde alle sine genstande frem og pakke dem ned, frembringe en masse minder. Sådanne minder er rare at dele med nogle, der er tætte på en og som man eventuelt har skabt minderne med. For det andet vil en sådan hjælp gøre gavn, da de kan gøre, at man rent faktisk har det sjovt med flytningen. Køb nogle ”flyttebajere” og hyg omkring det – så vil tiden lige pludselig gå en del hurtigere.

Det er dog også vigtigt, at denne hjælp rent faktisk er en hjælp! Det kræver noget hårdt fysisk arbejde at skulle flytte bolig, hvilket betyder, at man også skal vælge sin hjælp herefter.

 

Benyt en effektiv metode

Der er mange metoder, som man kan benytte sig af for at effektivisere sin flytning mest muligt. Flytningen skal helst klares med en bestemt fremgangsmåde frem for at lade impulserne tage overhånd. På den måde vil man nemlig kunne fastholde overblikket og strukturen, og dermed undgå at forvandle alle flyttekasserne til et stort rod. Et eksempel hertil er at fordele flyttekasserne efter rum i boligen. Pak derfor dine dækkeservietter fra Georg Jensen ned i en kasse markeret som ”spisestue” (hvis det er her, du opholder dem) og gør det samme med dine øvrige genstande. En af fordelene ved denne metode er, at det er overskueligt, når man så skal flytte ind i det nye hjem. Dette gøres hurtigt ved at stille kasserne ind i det tilhørende rum i huset velvidende om, at indholdet i disse kasser stemmer overens. Dette kan nemt gøres, eftersom man har markeret kasserne.

Ovenstående er blot et eksempel, men pointen er, at man finder en fast fremgangsmåde, som man benytter sig af hele vejen igennem. Dette gør det både mere overskueligt og mere praktisk.

 

En kombination af at finde et par hjælpende hænder, der kan skabe en god stemning med flytningen, og en metode, som giver en overblik over situationen, vil med høj sandsynlighed få din flytteproces til at føles som legende let. Tiden vil flyve forbi ørerne på dig og inden du ved det, vil du sidde i dit nye hjem og følelsen af besvær og frustration, som ofte forbindes med flytning, vil være fraværende.